Egebækhøj bebyggelsen, der blev opført i 1985-86, løb ind i mange udfordringer både før, under og efter opførelsen.
Historien om Egebækhøj starter helt tilbage i 1670, hvor kongen inddrog 550 ha af Nærums jorder og oprettede Jægersborg Hegn, der frem til 1832 var en del af Dyrehaven.
I år 1900 åbnede Lyngby-Vedbæk-banen, og derved blev et mindre område af den vestlige del af Jægersborghegn afskåret fra selve Jægersborg Hegn af jernbanen. Jernbanen blev dog aldrig rentabel, så i 1922 blev strækningen mellem Vedbæk og Nærum nedlagt.
Søllerød sognekommune greb muligheden for at erhverve jernbanearealerne mellem Nærum og Vedbæk og anlagde allerede i 1925 Danmarks første rekreative stianlæg ”Grisestien”, opkaldt efter ”Nærumgrisen”. Toget, der kørte på strækningen, blev i folkemunde kaldt ”Grisen” på grund af dets særlige tuden.
I 1903 fik grosserer B. D. Adler øje på det afskårne område, der bestod af to parceller og købte dem af kongen, med de indskrænkninger at der ikke måtte drives landbrug eller anden form for virksomhed fra parcellerne.
Henover matriklerne gik også et stykke af Stampevej – i dag Egebækvej –, som ikke måtte ændres. Stampevej var ejet af skovvæsenet og gik ned til Stampen – deraf navnet Stampevej. Stampen var ligesom genboen Raadvad en produktionsvirksomhed, der oprindeligt var drevet af en vandmølle.
B.D. Adler var søn af den kendte finansmand og politiker D.B. Adler, som i 40 år havde sommerbolig på Nærumgaard, hvor han samlede en kreds af tidens mest indflydelsesrige mennesker omkring sig, og det var kort efter, at hans efterkommere skænkede Nærumgaard til børnehjem for Københavns kommune, at sønnen B.D. Adler fik tilladelse til at bygge en større villa på matriklen. Om der skulle være sammenhæng mellem de to ting, kan der kun gisnes om.
Villaen, som blev opført mellem 1906 og 1910 var meget karakteristisk for sin tid, og da den havde været bolig for et medlem af en af tidens fremtrædende familier, havde den stor betydning for Nærum i tiden omkring 1900.
Ejeren af den gamle villa, fru Karen Krieger, skriver via sin advokat til Søllerød Kommune i 1970, at hun ønsker at afhænde ejendommen, og hvis det ikke kan lykkes at sælge den samlet, så om tilladelse til udstykning af den store 12.411 m2 matrikel i flere matrikler. Ovenstående fotos af den nu nedrevne ejendom er taget i vinteren 1983/84. Vejen på billedet til højre, er Stampevej (i dag Egebækvej).
På matriklen lå der, udover den gamle villa fra 1910, en ældre stråtækt bygning, også kaldet ”Gartnerboligen”.
Ensomme Gamles Værn
Ensomme Gamles Værn (EGV) køber hele matriklen i starten af 1973 med henblik på at opføre et socialt boligbyggeri med ca. 30 beskyttede boliger for kommunens pensionister.
I 1974 nedlagde boligkommissionen i Søllerød Kommune forbud mod, at ”Gartnerboligen” fortsat anvendes til beboelse eller opholdssted for mennesker, da den var i meget dårlig stand.
”Gartnerboligen” var i så faldefærdig stand, at det næppe ville være rentabelt at restaurere den, men såfremt der kunne opnås tilladelse til nedrivning, kunne den genopbygges i samme stil og indrettes til en eller flere tidssvarende boliger.
Da det i første omgang ikke lykkedes af få tilladelse til opførelse af de 28 små boliger, skriver EGV til Søllerød Kommune, at EGV alligevel har til hensigt, i hvert fald indtil videre, at anvende den gamle villa som udflytterdagcenter for pensionister fra de storkøbenhavnske kommuner. Villaen ville kunne anvendes til dette formål uden tilbygning. Kommuner stiller dog nogle krav til indretningen af den gamle villa, og EGV driver aktiviteter her frem til medio 1984.
EGV-Boligfonden søger i foråret 1984 om tilladelse til at opføre 28 boliger på 60-70 m2 og evt. nedrivning af den gamle villa, såfremt denne ikke kan udnyttes til boligformål.
Ifølge formanden for Historisk-Topografisk Selskab for Søllerød kommunes bevaringsudvalg, arkitekt Gehrke, og museumsinspektør Nina Fabricius, som besigtigede villaen og dens nærmeste omgivelser i starten af 1985, udgjorde den et miljø, hvor den ældre bebyggelse bestod af villaer fra begyndelsen af dette århundrede og enkelte gamle stråtækte huse, som fremstod perfekt i samspil med den parkagtige høje træbeplantning og den nærliggende skov. Og set fra et kulturhistorisk synspunkt fandt de, at det ville være ønskeligt, om denne helhed, med dens miljømæssige og kulturhistoriske værdier, kunne bevares intakt og friholdes for ny bebyggelse.
Ny ejer nye planer
EGV’s byggeplaner bliver dog aldrig til noget, og i 1985 overtager Bent Mostrup Huse A/S matriklen, den gamle Gartnerbolig, der var givet tilladelse til at nedrive i 1983, bliver nu revet ned, og den eksisterende villa (Kriegers Ejendom), der lå midt i den nye bebyggelse, bliver også revet ned, hvilket rejser en del kritik i lokalpressen, da flere mente, at det af det oprindelige EGV-projekt fremgik, at den gamle villa skulle indgå i byggeprojektet. Men kommunalbestyrelsen henviser til, at der alene var tale om en hensigtserklæring i byplanvedtægt nr. 14, tillæg nr. 3, der gik ud på, at projektet skulle anvendes til en form for boliger med fællesfaciliteter i den gamle villa. Dette var alene en hensigtserklæring, som var indbygget i bebyggelsesplanen, dengang ejeren hed EGV.
Det var Kommunalbestyrelsens byplanudvalg, der på sit møde i februar 1985 havde meddelt dispensation til nedrivning af den eksisterende villa på ovennævnte ejendom på betingelse af, at “Gartnerhuset” genopføres i samme stil som den, hvori bygningen nu forefindes.
Til kritikken af nedrivning af den gamle ejendom siger daværende borgmester, Birgitta Broberg, til lokalavisen ”Det Grønne Område”: – at hovedsynspunktet for nedrivning af den gamle villa har været, at villaens placering midt i ny bebyggelse ville være uheldig for den nye bebyggelse ud fra såvel arkitektoniske, topografiske som brugsmæssige hensyn, og at placeringen ville være ødelæggende for indtrykket af den gamle villa, som ville blive helt »indpakket« i ny bebyggelse. Byplanudvalget har anset det for mere værdifuldt for miljøet at sikre, at ”Gartnerhuset” vest for Stampevej blev genopført.
De første udfordringer
Da det østlige areal af matriklen efter Bent Mostrups opmåling af området viste sig at være mindre end forventet, vælger Fredningsstyrelsen i 1985 af flytte skovbyggelinjen, så den flugter med den nuværende facade mod skoven. Hovedsageligt for at der kunne blive plads til hele den nye bebyggelse, udover ”Gartnerboligen”, øst for Stampevej.
I lokalpressen er der flere, der antyder, at kommunen mere tager hensyn til opførelse af de nye luksuslejligheder og dermed gode skatteydere end til lokalplanen, skovbyggelinjen og mindesmærkelinjen.
Ydermere kommer der megen kritik af, at der gives dispensation fra den oprindelig byggeplan fra 1975, da den nye bebyggelse havde en helt anden karakter. I den oprindelig plan skulle Kriegers gamle ejendom bevares, og de enkelte boliger var betydelig mindre. Ligesom det vestlige område ved Rundforbivej ikke skulle berøres. Her blev der nu givet dispensation til et større parkeringsområde.
Der var også meget kritik af, at den 70 år gamle beplantning med bøgetræer var blevet fældet, til trods for at daværende borgmester Birgitta Broberg på et møde med de omliggende grundejerforeninger havde forsikret, at en væsentlig del af den gamle beplantning på Kriegers ejendom ville blive bevaret. Om det var Kommunen, der havde givet tilladelse til dette, eller det var bygherren, der uden godkendelse havde iværksat ”rydningen”, står hen i det uvisse.
Byggeprojektet krævede mange dispensationer, og af det omfattende materiale om bebyggelsen tyder alt på, at bygherren i flere tilfælde har følt, at det var nemmere at få tilgivelse end tilladelse.
Boligerne
I slutningen af 1986 blev der givet indflytningstilladelse til boligerne i Egebækhøj.
Læs også: De første beboere
Kilder: Det Grønne Område, Rudersdal Kommune og Stats Tidende.