Udsigt fra ”Egebækhøj”, 1834

Kunstneren Frederik Christian Kiærskou boede i 1830’erne i Nærum, hvor han malede dette dejlige motiv fra omtrent det sted, hvor terrassehusbebyggelsen “Egebækhøj” ligger i dag.

Bortset fra det stadig eksisterende skovløberhus i forgrunden tv. var området ubebygget indtil år 1900.

Fra skovløberstedet fortsætter Rundforbivej mod øst i et snoet vejforløb, der stort set stadig eksisterer og leder til landsbyen Trørød, der anes i maleriets baggrund, hvor også Øresundskysten skimtes.

Maleriet (Olie på lærred - 56 x 75 cm), blev erhvervet af Søllerød Kommunen i 1960'erne og vist første gang på Søllerød Rådhus ved udstillingen "Søllerød i Billeder" i foråret 1967. Maleriet hænger i dag på Rudersdal museer.
Maleriet (Olie på lærred – 56 x 75 cm), blev erhvervet af Søllerød Kommune i 1960’erne og vist første gang på Søllerød Rådhus ved udstillingen “Søllerød i Billeder” i foråret 1967. Maleriet hænger i dag på Rudersdal Museer.  Foto: OTH

Maleriet er også forsiden på museumskonsulent Niels Peter Stillings bog ”Rudersdal i Danmarkshistorien – fra oldtid til 1900”. Den udkommer den 28. november 2018.

 

Kilde: Landskabsmalerier fra Rudersdalegnen 1785 – 1952. (Bogen er udgivet af Rudersdal Kommune/Rudersdal Museer i 2010).