I sidste kvartal af 1986 blev der givet indflytningstilladelse til boligerne, og de nye beboere kunne flytte ind, men det gik ikke så nemt med salget af de 31 luksusboliger til omkring 1.500.000 kroner, hvilket var en forholdsvis høj pris i 1986.
I 1986 -1993 var der en alvorlig boligkrise i Danmark, både realpriser og handelsaktiviteten faldt med cirka en tredjedel, antallet af tvangsauktioner blev firedoblet, og dette sammenholdt med en arbejdsløshed på over 12 %, fik mange til at afvente med at købe bolig, og det tog hele syv år, før boligpriserne igen begyndte at stige.
Dette fik også betydning for salget af boliger i Egebækhøj, hvor salgsprisen i 1986 var på omkring 1.500.000 kroner.
I 1994 blev en bolig i Egebækhøj solgt for lidt over 1 million kr., og i 2001 blev boliger solgt for mere end det dobbelte. Priserne toppede i sommeren 2007 og faldt herefter igen under finanskrisen, der ramte Danmark i slutningen af 2007. I 2017 blev boligerne solgt for over det tredobbelte i forhold til 1994 priserne. (Kilde: Boligsiden.dk)
I slutningen af 1986, hvor de første beboere flyttede ind, var der kun solgt tre boliger. Den tredje familie, der flyttede ind, var Grethe og hendes mand, som flyttede ind i december 1986. Grethe, der i dag 90 år, bor stadig i boligen, og hun fortæller her lidt om de udfordringer, der var de første år, hvor haven lå hen som et vildnis, der var ikke lavet parkeringspladser, og der blev ikke ryddet sne.
”Den første vinter kom der meget sne, og da der ikke blev ryddet, fik vi lov til at parkere på døvehjemmets parkering, vi måtte dog love ikke at holde der i dagtimerne, hvor de selv havde brug for pladserne. Vi måtte også selv rydde sne ved boligerne og på trapperne, for at vi kunne komme til og fra ejendommen. Der var i starten heller ikke opsat gelænder ved trapperne, så man skulle passe på, især hvis der faldt isslag”, fortæller Grethe.
Gang i salget
Der gik nogle år før der rigtigt kom gang i salget, hvilket betød, at der de første år blev stjålet en del hvidevarer fra de tomme boliger, men beboerne var meget opmærksomme på dette og holdt øje med, om der holdt biler, eller kom personer, de ikke kendte og kunne i flere tilfælde hjælpe politiet med signalementer.
I dag kommer der meget lys ind i Grethes lejlighed. De første år stod der på det gamle skovdige en tre-stammet musebøg*, som skyggede meget, men da de store træer på diget var fredede, måtte den ikke fælles. Efter nogle år gik der dog sortsvamp i musebøgen, og den er nu fældet, man kan i dag stadig ane resterne af musebøgen, der nu er tilgroet med efeu.
*Musebøg er et flerstammet træ, som angiveligt er resultatet af, at en lille mus engang glemte, hvor den havde lagt sit forråd, som bøgetræets frø, bog, er en væsentlig del af. Musebøg er meget almindelige i skove, der er overladt til sig selv, som f.eks. Dyrehaven og Jægersborg Hegn.
Haven var som sagt tilgroet og næsten umulig at forcere. Men de første beboere gik hurtigt i gang med at rydde, beskære, lave bede og plante nyt. Bregnerne, der står foran det gamle skovdige, er hentet i skoven, andre planter har beboerne selv indkøbt og plantet. Det var dog ikke alle, der var lige enige i den måde, haven blev ændret på, men det var nu dem, der udførte arbejdet, der bestemte.
Fællesskabet
Gennem årene har det hovedsageligt været beboerne, der har udformet og beskåret haven, ved de årlige havedage i foråret og efteråret, med efterfølgende sammenkomst, hvortil Grethe i mange år både bagte brød og kager til.
De første mange år deltog de fleste beboere i arbejdet, der udover at være med til, at man lærte hinanden bedre at kende, også kunne afspejles på fællesudgifterne, der var meget lave.
Selvom det de senere år har været nødvendigt at tilkøbe mere gartnerhjælp, blandt andet fordi der ikke har været samme store opbakning til havedagene som tidligere, er fællesudgifterne fortsat i den lave ende.
Tak til Grethe for at fortælle om, hvordan det var at flytte ind i Egebækhøj i 1986.